x
Bemærkning

Listen med sammenligninger er fuld. Du kan maks have 4 produkter til sammenligning!

Er du sikker?

Jyske Bank

Fjernbetjente workstations: Produktivitet uden varme og støj 

Der kan være ganske hektisk i dealerrummet i Jyske Banks hovedsæde i Silkeborg, når aktier, obligationer og valuta handles for store beløb. Men fjernbetjente, rackmonterede workstations fra Blue Line hjælper dealerne med at holde hovederne kolde.

Situationen for Jyske Banks dealere var ret "træls", som man siger på de kanter. Applikationerne var begyndt at være så krævende, at de gamle pc'er ikke kunne følge med. Nye, kraftigere pc'er, der skulle placeres i dealerrummet, ville udvikle så meget varme og støj, at arbejdsmiljøet, der i forvejen ikke hører til det mest afslappende, ville nærme sig det ulidelige.

Med mindre altså, at Jyske Bank kunne finde en leverandør, som kunne levere tilstrækkeligt kraftige maskiner til installering i bankens eksisterende racks i kælderens serverrum. Fire skærme – ingen varme eller støj Og det lykkedes! Efter længere tids søgen hos bankens traditionelle IT-leverandører kom Jyske Bank i kontakt med Blue Line, der tilbød at levere de ønskede 150 arbejdspladser som rackmonterede workstations.

Alle 150 workstations blev konfigureret, så de kunne fjernbetjenes og dermed installeres i kælderen, langt fra det hektiske dealerrum. Hver workstation indeholder kraftige Dual Xeon-processorer og grafikkort, der giver dealeren mulighed for at arbejde med op til fire selvstændige skærme på samme tid. Produktiviteten er således i top, mens udviklingen af varme og støj fortsat er i bund – nærmere bestemt nede i bankens kælder.

"Og med de erfaringer, som både vi og Blue Line har fået i denne sag, kan jeg sagtens forestille mig, at Blue Line også fremover kan blive bankens valg," slutter Torben Kristiansen, seniorprojektleder i Jyske Banks IT-afdeling. 

Kontakt Lars Jørgensen

Lars Jørgensen
Telefon 8678 5000
Denne hjemmeside bruger cookies.
Læs mere om vores cookies på siden:
fortrolighedspolitik. Hvis du vælger at klikke videre, accepterer du samtidig cookies fra www.blue-line.dk.
Accepter