x
Bemærkning

Listen med sammenligninger er fuld. Du kan maks have 4 produkter til sammenligning!

Er du sikker?

Kirsch

"Inspiration i lange baner og billeder"

En døråbner til inspiration og mersalg. En spændende shopløsning med en stor skærm viser inspirerende gardinløsninger med den nye Luxaflex gardinkollektion i kæder og specialbutikker.

"Digital Skiltning Shopløsningen blev meget positivt modtaget af vores forhandlere og var én af årsagerne til den succesfulde lancering af vores nye partnerprogram. Der er ingen tvivl om, at det er salgsfremmende og tilmed et fremragende præsentationsværktøj for butikkens medarbejdere", fortæller marketingchef Birgitte Velling fra Kirsch Scandinavia.

Gardinløsninger i form af rullegardiner, persienner, liftgardiner m.m. sælger sig bedst, når kunden kan danne sig et indtryk af, hvordan den færdige løsning ser ud i et hjem. Derfor er inspirerende billeder meget vigtige for Luxaflex, og hvad er så mere naturligt, end at bringe billederne helt ind i butikken? Så kan kunderne blive inspireret, måske mens de står og venter på at købe noget helt andet. Luxaflex kalder det inspiration i lange baner - og derfor var det også en interessant designmæssig effekt i shopløsningen at vende skærmen på højkant.

Digital Signage shopløsningen er skabt af Interieur a/s med skærme fra Blue Line, der også har været behjælpelig med udarbejdelsen af grafikkort. Der blev opsat godt 70 skærme i 2010, primært i Garant og Botex butikker over hele landet, som led i shop-i-shop løsninger på ca. 20 m².

Birgitte Velling fra Kirsch Scandinavia udtrykker stor tilfredshed med Digital Signage løsningen: "Den var i høj grad medvirkende til, at så mange forhandlere var interesseret i at indgå i vores partnerprogram, og vi mærkede da også hurtigt en positiv effekt på salget."

Kontakt Lars Jørgensen

Lars Jørgensen
Telefon 8678 5000
Denne hjemmeside bruger cookies.
Læs mere om vores cookies på siden:
fortrolighedspolitik. Hvis du vælger at klikke videre, accepterer du samtidig cookies fra www.blue-line.dk.
Accepter