Nyt større Blue Line domicil giver plads til vækst og forbedret leveringssikkerhed

Blue Line flytter i nyt domicil i Q1 2023 for at sikre kunderne kontinuerlig leverancesikkerhed, større lagerkapacitet og plads til flere ressourcer i R&D og administration.

New larger Blue Line domicile

De sidste 12 måneder har Blue Line oplevet en omsætningsvækst på 15% - en vækst, som forventes fordoblet over de næste 5 år. Hertil forventes 50% flere medarbejdere frem til 2025. 

Blue Line flytter ind i det nye domicil i Q1 2023 for at kunne imødekomme den fremtidige vækst, samt sikre leverancer på grund af udvidet lagerkapacitet og styrket organisation i bl.a. Supply Chain og R&D. 

Væksten tager afsæt i en succesfuld international ekspansion i EU og Nordamerika, hvilket inkluderer flere omfattende kundesamarbejder til farma, biotek og fødevareindustrien. Den internationale rejse begyndte for 5 år siden og p.t. udgør den internationale forretning 30%.

Blue Line’s vækst kan bl.a. krediteres virksomhedens ufravigelige fokus på leverancesikkerhed af IT-hardware løsninger. Selv i turbulente tider med svære leveringsvilkår har Blue Line formået at øge kundekredsen både i ind- og udland. 

Blue Line’s CEO, Niels Pedersen, fortæller om udvidelsen:

“Det ligger i Blue Line’s DNA, at vores kunder skal kunne sove trygt om natten og ikke skal bekymre sig om leveranceudfordringer. Derfor har aktionærer og ledelse besluttet at flytte Blue Line til et markant større domicil, som vil give en øget robusthed i forhold til den vækst, vi forudsiger for virksomheden. Derved kan vi imødekomme både vores nuværende og kommende kunders behov for stadig flere IT-hardwareløsninger.” 

Det nye domicil bliver bygget i løbet af 2022 på en 10400 kvm grund tæt på det nuværende domicil i Hinnerup ved motorringvejen. Udflytningen til det nye domicil betyder mere end en fordobling af produktionen, firedobling af lagerkapaciteten og en markant forøgelse af pladsen til R&D og administration.

New larger Blue Line domicile